Alert message

Login
Registrer nu
Vi holder juleferie 23/12 2024 – 1/1 2025 (begge dage inkl.). Onlineordrer i perioden ekspederes 2/1 2025
Almindelige salgs- og leveringsbetingelser for Berner A/S

1. AFTALEGRUNDLAGET

Mundtlige og skriftlige tilbud afgivet af vores sælgere er først bindende, når Berner A/S skriftligt har accepteret ordren.

2. PRISER

Alle priser er dagspriser og er eksklusive de til enhver tid gældende skatter og afgifter. Berner A/S forbeholder sig retten til at pålægge administrative gebyrer for ordrer under en vis størrelse. Der tages forbehold for eventuelle korrektur- og prisfejl, tekniske fejl, samt for udsolgte varer

3. LEVERINGSTID

Alle accepterede ordrer på lagervarer leveres omgående. Mellemsalg er forbeholdt. Berner A/S er uden ansvar for forsinkelser eller hindringer, der skyldes force majeure eller andre forhold, der unddrager sig Berner A/S′ kontrol, hvad enten sådanne hindringer indtræder hos Berner A/S, Berner A/S leverandører eller i transportleddet.

4. FORSENDELSE

Alle ordrer leveres Ab Lager (EXW) og Berner A/S bestemmer forsendelsemåden. Ordrer under DKK 900,- pålægges ett fragtgebyr på DKK 98,-. Berner A/S forbeholder sig ret til at opkræve et ADR-gebyr på DKK 100,- for forsendelser, der indeholder farligt gods.

5. BETALING

Med mindre andet er aftalt, er betalingsfristen 20 dage netto (fra fakturadato). Ved overskridelse af betalingsfristen beregnes rente med 1,0 % pr. påbegyndt måned. Vi gør opmærksom på, at Berner løbende opdaterer dine kunde- og kreditoplysninger ved at tilmelde og indhente oplysninger fra CVR samt kreditoplysningsbureauer godkendt af Datatilsynet.

6. EJENDOMSRET

Berner A/S forbeholder sig ejendomsretten til det solgte, indtil gyldig og endelig betaling af den fulde købesum har fundet sted.

7. ANSVAR FOR MANGLER VED VARER

Berner A/S′ ansvar for fejl og mangler er begrænset til værdien af de købte varer. Berner A/S er uden ansvar for indirekte skader og tab, følgeskader, driftstab, avancetab eller andet lignende tab beroende på mangler ved varerne. Berner A/S hæfter ikke for fejl og mangler, der kan tilskrives fejlagtig behandling, befordring, opbevaring, montage af de leverede varer, eller for fejl i øvrigt, der skyldes, at køber har anvendt produktet til et andet formål, end varen er beregnet til. Fejl og mangler skal meddeles til Berner A/S straks eller senest 8 dage efter varens modtagelse. Transportskader skal reklameres direkte ved modtagelse af varen til fragtføreren og noteres på fragtbrevet. Ansvaret for mangler ophører 12 måneder efter varerne er overgivet til køber, uanset arten af varerne. Længere ansvarsperiode kræver udtrykkelig skriftlig aftale i forbindelse med den enkelte leverance.

8. FORRETNINGSMODEL

Vi leverer udelukkende til erhvervsdrivende (fysiske og juridiske personer, der handler inden for deres erhverv), offentligretlige juridiske personer og offentligretlige særfonde. Vi leverer ikke til private slutbrugere. Vores produkter er designet udelukkende til professionelt brug og er ikke i overensstemmelse med de krav, der skal opfyldes i relation til private slutbrugeres brug. Vores produkter er således ikke egnet til videresalg til private slutbrugere. I tilfælde af videresalg til private slutbrugere (foretaget af køber selv eller af en virksomhed, der direkte eller indirekte har aftaget produktet fra køber) har køberen det fulde ansvar for at overholde gældende lovgivning, standarder, sædvaner mv. gældende for salg til private slutbrugere, og køber skal holde Berner Group skadesløs for eventuelle krav, der indgives mod Berner Group af sådanne private slutbrugere.

9. PRODUKTANSVAR

Berner A/S påtager sig intet ansvar for skader på person eller gods ud over hvad der følger af ufravigelige lovregler, som Berner A/S er underkastet, og da kun i det omfang, der følger af sådanne lovregler. Skader på købers eller tredjemands erhvervsmæssige ejendom, der forvoldes af defekter ved gennemførte leverancer, er kun omfattet Berner A/S′ ansvar, såfremt det godtgøres at skade skyldes fejl eller forsømmelse hos Berner A/S. Berner A/S′ erstatningsansvar kan aldrig overstige dækningssummen i Berner A/S′ produktansvarsforsikring. Berner A/S er i ethvert tilfælde af produktansvar uden ansvar for indirekte skader og tab, følgeskader, driftstab, avancetab eller andet lignende tab. Produktansvaret ophører 12 måneder efter varerne er overgivet til køber, uanset arten af varerne. Længere ansvarsperiode kræver udtrykkelig skriftlig aftale i forbindelse med den enkelte leverance.

 

10. RÅDGIVNING OG VEJLEDNING

Denne rådgivning er et tilbud til kunden, der kan supplere, men ikke erstatte kundens egne undersøgelser og tekniske ekspertise. Kunden opfordres til i alle tilfælde selv at eftergå alle beregninger, forudsætninger, vurderinger, anbefalinger og konsekvenser nøje. Berner påtager sig intet ansvar for denne eller anden rådgivning i øvrigt, der ikke kan eller skal erstatte kundens selvstændige undersøgelser og vurderinger. Berner fralægger sig ansvaret for ethvert tab eller ulempe for kunden som følge af denne rådgivning, uanset karakteren heraf; forsinkelse, skade, formuetab, produktansvar, indirekte tab eller følgeskader, mangler m.m. Denne opremsning er ikke udtømmende. I det omfang Berners ansvar og erstatningspligt ikke begrænses af denne bestemmelse, finder pkt. 9 under alle omstændigheder anvendelse.

11. VÆRNETING

Alle tvistigheder og uoverensstemmelser, som måtte udspringe af samhandel med Berner A/S, skal afgøres efter dansk ret, bortset fra dansk rets internationale privatretlige regler, ved Berner A/S′ værneting i Danmark som første instans, såfremt andet ikke udtrykkeligt aftales parterne imellem. Lovbekendtgørelse nr. 1224 af 21. november 2014 om Den Internationale Købelov (CISG) kommer ikke til anvendelse på parternes retsforhold.

12. BERNERS REKLAMATIONS- OG REPARATIONSBETINGELSER

Ved en salgsværdi over 599 kr. tilbyder Berner en reparationsservice. Reparationen udføres for en fast pris: Akku + Elværktøj og trykluftsværktøj 699,- og SDS-MAX 1099,-. Der er et undersøgelsesgebyr på 249,- inkl. fragt, såfremt reparation fravælges eller reparation ikke er mulig. Der tages forbehold for, at reparationsomkostningen står i et fornuftigt forhold til produktets værdi. Reparationsprisen gælder for maskiner med nypris under 3500,- og omfatter ikke batteri, lader og LED lamper.

13. RETURNERINGER 

Varer, som indgår i Berners standardsortiment, kan efter særskilt aftale returneres. Sker returneringen inden 14 dage fra leveringsdatoen er der ingen returafgift, dog afregnes fragtafgifter – returneres varer efter 14 dage fratrækkes 20% af faktureringsprisen som returafgift, dertil kommer fragtafgift – efter 90 dage kan varer ikke returneres. Returnerede varer skal være ubrugte, i mangelfri stand og i original og ubrudt emballage samt fri for smuds o.l. - Kunden har ansvaret for at returvarer kommer frem til Berner i den anførte stand. Kunden afholder selv udgifter til returneringen, og returneringen kan, mod gebyr, bestilles gennem Berners kundeservice/onlineportal. Returforsendelsen skal være tydeligt mærket med hvilket Berner-fakturanummer returneringen omhandler. Varer kan først krediteres, når Berners returafdeling har godkendt at varerne lever op til tidligere nævnte punkter – ved afvisning af kreditering kan varerne returneres på kundens regning. Vær opmærksom på at kemiprodukter er undtaget fra vores generelle returbetingelser, og generelt ikke tages retur. Varer, som hjemtages på købers regning, ikke-lagervarer (skaffevarer) samt varme- og frostfølsomme varer tages ikke retur.

Forsendelsen mærkes med Berner-fakturanummer (hvorpå varen er købt) og sendes til:

Berner A/S
Att. Retur-afd.
Stenholm 2
9400 Nørresundby

 

 

 

 

Sammenlign produkter ()